Den Røde Tråd

 I AIF Svømning har vi udarbejdet en guideline til sommersæsonen. Vi kalder Guid linen for Den Røde Tråd. Den Røde Tråd er delt ind i 4 krav henover sæsonen, og er bygget på de værdier som svømmerne skal indlære i løbet af en sæson i svømmehallen. 

Den Røde Tråd er således et værktøj til at sikre et godt niveau på alle vores svømmehold, uanset hvilken dag eller tidspunkt man går til svømning. 
Derudover bruges Den Røde Tråd, som evaluering på om svømmerne følger niveauet på holdet, eller om en op- eller nedrykning vil være hensigtsmæssig. 
Den Røde Tråd er en guidline, og kan derfor ikke stå alene, derfor skal ordet "krav" ikke ses som noget der skal mestres 100% før at svømmeren tilhøre det tilmeldte hold. Men den er en hjælp til vores dygtige trænere, i hverdagen i svømmehallen.  

Nedenfor ses en beskrive af de særlige fokus vi vil have på hvert enkelt hold i løbet af sæsonen.
 


Plask og leg (mor, far og børn) - 3-5 årige

 1. Kunne springe i vandet fra kanten og gribes af enten mor el. far.

2. Kunne komme i vandet uden hjælp fra forældre eller træner.

3. Barnet skal kunne bevæge sig trygt i vandet, gerne med berøring på bunden.

4. Kunne hoppe i vandet fra kanten, redde en ting i vandet og bringe den tilbage til kanten.

5. Barnet skal kunne hente en genstand på bunden, dette må gerne udføres med fødderne.

6. Barnet skal også kunne udføre bobler med både næse og mund.

7. Kunne få hele hovedet under vand.

8. Barnet skal kunne flyde på både mave og ryg, med hjælp fra forældren.

9. Barnet skal kunne lave en "raketstart" fra kanten og ud til forældren. 

10. Barnet skal kunne udføre "speedbåd" med en orm på både mave og ryg. 



Plask og leg - 3-5 årige

1. Barnet skal kunne komme i vandet uden hjælp.

2. Kunne hoppe i vandet fra kanten uden hjælp, vende sig om og gribe fast i kanten igen.

3. Barnet skal kunne bevæge sig trygt og frit rundt i vandet.

4. Barnet skal kunne springe i vandet fra kanten, redde en ting og bringe den med tilbage til kanten.

5.  Skal kunne lave bobler med både næse og mund.

6. Barnet skal kunne hente en genstand på bunden, gerne med hovedet under vandoverfladen.

7. Barnet skal kunne flyde på både mave og ryg, gerne med hjælp fra en træner.

8. Kunne lave raket starter på både mave og ryg, kun afsættet.

9. Kunne lave speedbåd på mave og ryg vha. en orm.

10. Barnet skal kunne lave crawlben med en plade. 




Begynder 1

1. Skal kunne springe i vandet fra bassinkanten, uden hjælp, vende sig rundt og tage fat i kanten.

2. Barnet skal kunne springe i vandet fra kanten, og redde en ting el. person ind til kanten igen.

3. Skal kunne lave bobler med næse og mund.

4. Barnet skal kunne få hele hovedet under vand.

5. Barnet skal kunne med el. uden hjælp, kunne flyde på ryggen.

6. Barnet skal kunne vende sig fra maveliggende til rygliggende (og omvendt). Dette må gerne være i hjælp fra en orm.

7. Skal kunne lave mave og rygliggende raketstarter fra kanten, med glid.

8. Barnet skal kunne svømme speedbåd med orm på både maven og ryggen.

9. Skal kunne lave crawlben med plade el. bold.

10. Barnet skal kunne lave delifin hop på bunden med hovedet under vand. 




Begynder 2 - 5-8 årige

1. Barnet skal kunne bevæge sig frit og trygt i vandet.

2. Barnet skal kunne lave delfin hop med hovedet under vand. 

3. Skal kunne hente ringe på bunden af bassinet. 

4. Skal kunne lave raketstarter på både maven og ryggen.

5.  Barnet skal kunne lave en raketstart med glid i SL

6. Barnet skal kunne lave crawl ben og rygcrawl ben med plade og bold. 

7. Barnet skal kunne lave crawlben med plade inkl. en vejrtrækning

8. Barnet skal kunne tage "flotte" crawl armtag med pladen.

9. Barnet skal kunne svømme en bane "uperfekt" crawl.

10. Barnet skal kunne hoppe i vandet fra skamlen på det dybe.




Store børn begynder - 5-8 årige

1. Barnet skal kunne bevæge sig trygt og frit på et dybe vand.

2. Barnet skal kunne hoppe i vandet fra skamlen på det dybe vand.

3. Skal kunne svømme crawl- og rygcrawl ben med plade og bold

4. Skal kunne lave en raket start på maven og ryggen efterfuldt af glid i SL.

5. Barnet skal kunne svømme crawl- og rygcrawl ben i SL

6. Barnet skal kunne svømme crawl ben med plade og tage armtag og vejrtrækninger.

7. Skal kunne svømme på ryggen med plade og tage rygcrawl armtag.

8. Barnet skal kunne komme ned på bunden og hente genstande.

9. Barnet skal kunne svømme nogenlunde sammensat crawl med pæne armtag, vejrtrækning og kigge ned på bunden.

10. Barnet skal kunne holde sig oppe på ryggen og tage rygcrawl armtag. 




Let øvet

1. Barnet skal kunne komme i vandet og svømme to baner m. eller u. hjælpemidler på langs.

2. Skal kunne lave en raketstart med glid og SL på både mave og ryg.

3. Skal kunne sidde ved den lave kant og lave et hovedspring på hug.

4. Barnet skal kunne lave en forlæns og baglæns kolbøtte, skal kunne videreudvikles til en vending. 

5. Barnet skal kunne svømme en "uperfekt" crawl.

6. Barnet skal kunne tage en flot vejrtrækning i sammenhængende crawl.

7. Barnet skal kunne svømme en crawl med pæn isætning, vejrtrækning, høje albuer og kraftige benspark. 

8. Barnet skal kunne svømme en "nogenlunde" bane rygcrawl.

9. Barnet skal kunne svømme rygcrawl med store vindmølle arme, kigge op i loftet, holde hoften højt og kraftige benspark.

10. Barnet skal sidst på sæsonen kunne svømme nogenlunde crawl og rygcrawl i minimum to baner (50m).




Øvede

1. Barnet skal kunne komme i vandet og svømme to baner uden hjælpemidler.

2. Barnet skal kunne lave en raketstart på både mave og ryg med glid i SL.

3.  Barnet skal kunne bygge videre på hoved springet fra kanten og op på skamlen.

4. Barnet skal kunne bygge videre på kolbøtten og sammensætte det til vendinger ved kanten. 

5. Skal kunne præcisere crawlen: kunne tage en vejrtrækning til siden, høje albuer, lange arme frem foran hovedet og kraftige benspark.

6. Skal kunne præcisere rygcrawlen: kunne tage store vindmølle arme, kigge op i loftet, lillefingeren først i vandet/tommelfingeren først op og kraftige benspark. 

7. Barnet skal kunne lave en bane fly benspark.

8. Barnet skal kunne lave brystbenspark.

9. Barnet skal kunne lave dyk under vandet, også kendt som undervandsarbejde.

10. Barnet skal til slut i sæsonen kunne svømme crawl-, ryg-, fly- og bryst ben med plade. Derudover skal barnet kunne svømme crawl og rygcrawl med flot teknik. 




Action sport:

1. Barnet skal kunne svømme 200m med eller uden hjælpemidler.

2. Barnet skal udvikle gode tekniske færdigheder indenfor crawl.

3. Barnet skal udvikle gode tekniske færdigheder indenfor ryg crawl. 

4. Skal kunne svømme en "nogenlunde" bryst svømning.

5. Barnet skal kunne udøve "Livredder færdigheder" i form af hente dukken på bunden, bjerge en holdkammerat og svømme 200m medført tøj. 

6. Skal kunne lave et godkendt hovedspring med SL, glid og efterfølgende svømning. 

7. Skal kunne lave bryst- , crawl- og rygcrawl vendinger. 

8. Barnet skal kunne deltage i lege som både foregår over og under vand.

9. Barnet skal kunne være deltagende i et helt spil vandpolo.

10. Barnet skal i slutningen af sæsonen have en god svømning med tekniske færdigheder i vandet, men også kunne viderebringe disse færdigheder til lege. 












Vi takker vore sponsorer

AIF Svømning

email: aif@aifswim.dk, .2620 .Albertslund